22. december, 1906

Jeg fortsætter belæringen fra i går – mine erfaringer med Husky-kommunisme vil sandsynligvis gøre mig til en konvertit (i hvert fald af den milde slags) til kommunismens generelle doktriner. Systemet er beundringsværdigt tilpasset til forholdene. Den tilsyneladende meget stærke indvending mod C. – at nogen er dovne og vil blive til parasitter – synes at være af lidt betydning i H.s daglige liv. For mig ser det ud som om, at nogen er mere handlekraftige end andre og opnår mere, men alle prøver og alle laver noget. Det faktum, at nogen arbejder mere end andre, synes at bekymre hverken dem eller samfundet. Selvfølgelig ville en fuldt omfattende kommunisme nok ikke virke så godt som denne tilpassede form.