23. januar, 1911

Kobbereskimoerne, der har mindre med sig end alle andre eskimoer jeg kender til, medtager altid bordet og andre møbler af træ, der hører med til lampen, udover selve lampen og kogegryden. De har ikke noget telt med om vinteren, men indianerne rejser også tit uden bolig og slår lejr under åben himmel i skoven. Når telte tages med, så er vægtfordelen hos indianerne, fordi deres telte ikke vejer mere end de moderne telter hos de vestlige eskimoer. Eskimoerne bærer desuden et pileskelet, som er stort og lidt tungt. At slå lejr synes at tage lige så lang tid med det indianske telt, som med bikubeteltet. Men når teltet først er slået op, så  kan komforten ikke sammenlignes. Egentligt er ordet “komfort” ikke på sin plads i beskrivelsen af et indiansk lejr, i hvert fald ikke i koldt vejr. “Munter” er vel det eneste ord, som dækker nogenlunde præcist over lejren – det stor brændende bål er muntert.