Vilhjálmur Stefansson blev født den 3. november 1879 i den islandske koloni i Manitoba. Tre år forinden var hans forældre, Ingibjörg Jóhannesdóttir og Jóhann Stefánsson, udvandret fra Eyjafjörður området i Island til Canada. Da Vilhjálmur var to år gammel, flyttede familien til Amerika, hvor han voksede op på en gård på Norddakotas sletter og blev undervist i et samfund, hvor der var en overvægt af islandske emigranter. Først senere, i folkeskolen, lærte han at tale engelsk.     

Vilhjálmur var en fremragende studerende, men også ret ustyrlig. Det førte til, at han blev udvist fra Norddakota Universitet, hvor han dog senere blev æresdoktor. Han læste ved Iowa Universitet og blev efterfølgende i 1906 færdig som kandidat i antropologi ved Harvard Universitet. Det samme år rejste han til det arktiske område, hvor han mere eller mindre uafbrudt opholdt sig frem til 1918. Derefter flyttede han til Amerika, hvor han holdt foredrag, underviste og skrev.

Stefanssons ophold i det arktiske område gjorde et vedvarende indtryk på ham, som person såvel som forsker. Den omfattende erfaring, som han fik, blev grundlag for hans livsfilosofi, som senere udløste både beundring og uenighed blandt hans samtids forskere. Vilhjálmur var en verdensberømt og karismatisk mand og en produktiv forfatter. Han skrev mere end 20 bøger samt næsten 400 artikler og essays om næsten alle emner, der vedrører arktiske studier. På grund af hans globale perspektiv, mangfoldige kontakter og alsidige forskningsevne var Vilhjálmur for mange indbegrebet af arktisk forskning og blev sommetider tituleret “Mr. Arctic.” Hans venner kaldte ham dog Stef. Størstedelen af sit liv arbejdede Vilhjálmur i Greenwich Village i New York, hvor han mødte sin kone Evelyn, som stadig lever. Hun arbejdede sammen med ham på deres forskningsbibliotek, der på dette tidspunkt var blandt verdens mest omfattende biblioteker indenfor arktiske studier. I 1952 flyttede de sammen med biblioteket, til Darmouth College i Hanover, New Hampshire. Vilhjálmur beholdt sin skarpsindighed og vedblev med at arbejde til sin død. Han døde d. 26. august 1962, næsten 83 år gammel.             

I en periode levede Stefansson sammen med Fanni Pannigabluk, en Inuit kvinde, der var sin syerske, rejsekammerat og etnografisk informant. Ifølge lokale beretninger havde de giftet sig på Inuit-vis. Som følge af deres forskellige livssyn varede forholdet dog ikke. Deres søn, Alex Stefansson, som blev født i 1910, fik selv 6 børn, der nu bor i Canadas Nordvest Territorier, i Inuvik og Sacks Harbour.

Under sit ophold i de nordlige egne af Canada og Alaska lavede Vilhjálmur i sine dagbøger detaljerede beskrivelser af lokale samfund, rejser, vejrprofiler, fauna og lokale fænomener. Dette materiale gav ham et uudtømmeligt kildemateriale til sine bøger, artikler og foredrag. Men på dagbøgernes sider findes, midt iblandt de faktuelle oplysninger, andre kun lidt kendte beskrivelser af forfatterens rejser gennem sine inderste tankers landskab. Det er her, at vi møder et kompliceret individ, udstyret med en omfattende kulturarv og social erfaring, en radikal politisk filosof og en mand, der kæmper mod ensomhed og fortvivlelse, men også føler kærlighed, venskab og glæde.